fredag den 30. juni 2017

De grå

Ja her taler jeg ikke om dage, selvom der er mange af dem for tiden. Nej jeg snakker om roser. Karsten har opfordret mig til at lave et indlæg om mine grå roser. Du kan læse mere om dem her, hvor de også kaldes coffee roses. Da jeg har en del af dem, vil jeg her vise nogle billeder taget de sidste par dage. Det må være en god afslutning på juni, der mest vil blive husket for blæst og atter blæst og en enkelt weekend med dejligt solskin. Til sidst lidt regn, det var godt, selvom det ikke er blevet helt ligeligt fordelt i landet. Jeg tror i hvert fald gerne, at nordjyderne vil have en pause.
Her kommer skønhederne:
 Café Latte 25.6.
 nye på vej 26.6.
 26.6.
 27.6.
 27.6. bemærk at rosen bagved er Mia fra Rosenmageren, næsten samme farve.
29.6. i regnvejr, den hænger lidt med hovedet, men bevarer formen. Du kan læse mere om den her
Jeg er vild med den, men det er jeg jo også med den næste Hot Chocolate
 25.6.
 25.6.
 26.6.
 26.6.
 26.6.
 27.6.
27.6. forskellige blomster på forskellige stadier, hele tiden i forandring
og i regnvejr 29.6., det klarer den fint. her kan du læse mere om den.
Den næste er et helt nyt bekendtskab, som Jas foreslog mig her i foråret, den klarer det allerede godt.
 Golden Buddha 20.6.
 22.6.
 26.6.
29.6. den er ikke glad for regnen. Du kan læse mere om den her, skønt min nu ikke ligner billedet på den side ret meget, min er noget mere fyldig.
Den næste er ret lav - endnu i hvert fald, men jeg kan se, at den kan blive op til 1.20, det varer nok lidt endnu.
 Lavender Pinocchio 26.6.
 26.6.
og efter regn, det kan den ikke lide. Du kan læse mere om den her
Endnu en af de grå, er Silver Cloud, jeg flyttede den i efteråret, det kunne den ikke lide, så den har ikke blomstret så meget endnu, den gjorde det til gengæld godt sidste år, hvor den var helt ny i haven.
Sidst men ikke mindst en helt ny rose, som det endelig har lykkedes mig at få fat i:
 Koko loko er den ikke smuk 25.6.
 efter regn samme dag
 26.6.
 og i solskin
 bemærk farveændringen det er samme blomst, 27. 6.
og efter regnen 29.6. her hænger den lidt med hovedet. Du kan læse mere om den her
Til sidst en Paul Barden rose mere:
 Janet Inada
den har endnu ikke helt vist, hvad den dur til, den kan blive 1.80, står der, men det varer nok lidt.
Du kan læse mere om den her
Ellers har det regnet det meste af dagen (6-7mm), alligevel giver det ikke rigtig noget, men det er nok til, at lysten til at gå ud mangler.
De lover sol op på dagen i morgen, det vil jeg glæde mig til.
God weekend.

torsdag den 29. juni 2017

Våde roser og et par redninger

Vi var heldige, vi fik 15 mm i nat og i morges, bagefter blev det tørvejr, så den store redningsaktion gik i gang.
Mange af roserne er smukke med regndråber, her er det Lady of Shalott
også her
Andre var ikke glade for det
 Crownprinsess Margareta hang meget med hovedet, ja for meget
min hjælpegartner er altid god til at redde, selvom han hader stikkende roser, han reddede den heldigvis.
Værre var det med Dronningen af Danmark som lå hen over Scepter d´isle, det var ikke godt. Den var alt for tung, men det lykkedes os nogenlunde at få den bundet op til en pæl. Resten af dagen har jeg selv gået og nusset med at hæve dem op fra jorden og klippe de grimme af.
Her kommer lidt flere regnvåde roser:
 A Shropshire Lad er endelig i nåhøjde, så jeg kan lugte til den
 A Whiter shade of Pale klarer regnen fint
 Det samme gør Big Purple
 Britannia
 Charles Austin
 Eden Rose har slet ikke været pæn i år, mange af knopperne ser ud som den ved siden af.
 Elaine Page
 Elfe er lige sprunget ud, den ser ikke ud til at være generet af regnen, smuk er den.
 Jacqueline du Pré
 Jayne Austin
 The Lark Ascending har det også fint
 og Mendoza
 Morten Korch
 Poustinia
Sofia Renæssance
Jo alt i alt har de klaret sig godt, selvom de har fået tunge hoveder.
 Nogle af dem blev klippet af og lagt her i fuglebadet
de ser også fine ud på hostaen, mange kom selvfølgelig ind i vasen
der er også lidt liljer nu

 og den store clematis, der klatrer op i bærmisplen, jeg tror, det er Jackmanii
Her er det Worcester, som ikke har taget skade af regnen.
Hvis I savner knap så våde billeder fra min have, kan I kigge her på Heidis indlæg om besøget her i min have.
Til sidst St. Cecilia som er så smuk med regndråber.
Nu skal jeg ud og se efter snegle, de er så småt ved at komme frem. God aften til jer.